Kærlighed ved første hik - Musical, Foto Miklos Szabo

Outstanding Musical

Af Tejs Ellesøe 21. september 2018

Tivolis Koncertsal, Live Nation, Langkjær Entertainment og Black Box Theatre giver den fuld gas i en af årets absolut sidste danske musicals, Kærlighed ved første hik. Publikum kan synge med, og når der synges med på Innocent Bloods udødelige klassiker “Den første gang”, letter koncertsalens tag for en sjælden gang. 

KØBENHAVN
Tivolis Koncertsal
20.09 – 21.10

VEJLE
Vejle Musikteater
02. – 08.11

ESBJERG
Musikhuset Esbjerg
09.– 10. november

ODENSE
Odeon
13. – 15.11

AARHUS
HERMANS
16. - 25.11

AALBORG
Aalborg Kongres og Kulturcenter
27.11 - 01.12

HOLSTEBRO
Musikteatret
05. - 09.12

Vi skruer tiden næsten 20 år tilbage – til 1999 for at være helt nøjagtig hvor vi for første gang stiftede bekendtskab med med karaktererne Anja og Viktor i filmen “Kærlighed ved første hik”. I næsten 20 år har vi i fem film måttet lægge øjne og øren til den evige kærlighedshistorie med de to populære personer. I 2008 kunne man have formodet at Anja og Viktor var lagt forsvarligt i graven med filmen “Anja & Viktor – i medgang og modgang,” men sådan gik det ikke.

Alt skal laves til musical
Der synes at være en kedelig tendens til man i "disse år" skal lave alt om til musical. Noget virker, andet halter godt bagefter. Da jeg første gang hørte at filmen Kærlighed ved første hik skulle laves til musical, var min tanke: Åh nej, hvorfor nu det.

Men jeg må indrømme at jeg tog fejl,  for denne musical er velskrevet og ikke mindst velspillet, og der er en fin tråd fra musicalen tilbage til filmen. Det ses f.eks i Viktors scene hvor han bevdist generer Peters forsøg på at få Anja i kassen. I filmen er det velspillet, og det er det absolut også her – en genkendelig  og velspillet mælkescene.

Der manger lidt magisk glimmer, men det bliver på intet tidspunkt helt pinlig.

Dog kommer der mange hints til ting der er sket tidligere, bl.a. med Olivers Bjerrehuus model-roderi mens han var gift. Det er komplet ligegyldigt og forstyrrende for en ellers god forestilling.

Et godt cast
Hvor skal jeg begynde! Sofie Lassen Kahlke og Robert Hansen ER uden tvivl bare Anja og Viktor, og skal jeg være ærlig, så ville jeg ikke kunne se andre spille de to roller. Desværre er det blevet til at når man ser dem udenfor disse fem film, så tænker man også straks Anja og Viktor, og havde de ikke været med i musicalen, ville den næppe blive den succes som Kærlighed ved første hik godt kan gå hen og blive. Det samme gælder for de andre skuespillere der er med i både filmen og denne fremragende musical.

Hele holdet bag forestillingen skal have en stor ros, og jeg glæder mig til at se Lea Thiim Harder i den kommende Terkel The Motherfucker Musical i starten af 2019. Lea Thiim har en fantastisk stemme, og vi kan bestemt glæde os til at se hende i rollen som Fede Dorit.

Det kan være pinligt og tåkrummende at se instruktør-børn på teater og film. Vi gør det hele to gange i denne musical. I rollen som unge “Anja” ser vi Anna Clara Sachs Leschly som er datter af filmens originale instruktør Charlotte Sachs Bostrup. Ligeledes ser meget unge Albert Willemoesgade Langdal, søn af instruktøren Peter Langdal som Esben der i øvrigt spiller sammen med Joachim Knops søn, Herman Knop, der har rollen som vennen Brian. Heldigvis spiller de alle tre overraskende godt uden at man får fornemmelsen af at de bare har fået rollerne pga. deres forældre. 

Vi mangler selvfølgelig nogle af skuespillerne fra dengang, men helt KVFH var det ikke blevet hvis den lidt neurotiske tøffelhelt Peter, spillet af Joachim Knop, ikke havde været med. Ligeledes spiller hans unge “jeg” i musicalen af René Wormark som helt igennem er perfekt i rollen. Det er som at se en yngre udgave af Knop.

Vi kunne selvfølgelig nævne mange andre, men særlig vil jeg gerne fremhæve talentet Nicolai Jensen. Det er ubegribeligt, at en 27-årig voksen mand kan spille en 15/16 årig Viktor – men det kan han. Selvom han har været med i lidt skuespillerhalløj før, så er det denne musical hans første professionelle produktion. Så et sindssygt godt valgt af Peter Langdal og crew. Selvom han er uddannet multimediedesigner, burde han bestemt gå skuespillervejen. Ud over at at være en udmærket skuespiller, er han også en helt fantastisk sanger, og tonen er klar og ren. Et af de numre er “Min helt alene.”

Vi kan kun håbe at vi kommer til at se meget mere til denne “unge” mand i dansk musical og teater.

Som forventeligt er, må vi også nævne Oliver Bjerrehuus, i rollen som Topper. Det er hans debutrolle, og det burde det blive ved. Jeg er ikke begejstret. Måske også fordi jeg synes historien er lidt tyndbenet og rollen dermed overflødig.

Musikken, Scenografien og Instruktion
Hvis man laver en musical med sange folk kan synge med på; 

Jeg husker tydeligt dengang
Jeg så dig for den første gang
Det var en sommer aften
For længe siden
Jeg kiggede længe på dig
Mens du dansede til vores sang
Jeg var som forstenet
Da du pludselig stod hos mig..

kan man vist ikke gå helt galt i byen, og med bandet Innocent Bloods udødelige klassiker “Den første gang”  og forsanger Ditlev Ulriksens sprøde stemme som kun er blevet bedre med årene, lægger disse numre fra Kærlighed ved første hik absolut bunden til en god musical. Det bliver da heller ikke ringere af at de låner lidt fra Det Brune Punktums lige så udødelige repertoire med numre som, “Jeg vil i seng med de fleste”, “Kom la os gå” og ”For Kent”.

Scenografien er okay. Der leges lidt med lys, men det er virkelig langt fra Fredericia Teater niveau, og om Tivolis Koncertsal nogensinde kommer op på den standard, tvivler jeg på. Normalt bryder jeg mig ikke om Peter Langdals instruktioner, og de ting jeg har set på Betty Nansen fra hans periode, har altid virket lidt kaotiske. Så rodet var denne musical ikke, og der er nogle geniale ting, som f.eks. når man ser både det “unge” og det “gamle” hold på scenen samtidig. Når de flyder ud og ind af filmen og musicalen. Når vi enten ser unge Anja og Viktor på den ene siden, og samtidig skal forholde os til den anden siden med de gamle Anja og Viktor. Duetten mellem unge og gamle Peter, når de synger “For Kent” er en absolut genistreg.

Historien
Vi kender alle  kærlighedshistorien med  Anja & Viktor fra de fem film i perioden 1999 - 2008. Mellem de mange gode danske film der er lavet gennem tiden faldt valget altså på at det var “Kærlighed ved første hik”, der skulle laves som musical. Når de først går i gang,  er man ikke et sekund i tvivl om at dette er en af de bedste og mest velskrevne eksempler på film til dansk musical. Det kan vi selvfølgelig takke Søren Frellesens og Peter Langdal for. 

Skulle man lade en note falde, så er historien med de gamle Anja og Viktor fuldstændig ligegyldig i denne sammenhæng. Vi kender den ud af ind, det er lige som filmene. Det går skidt, for at ende med at gå godt. Havde det været lidt mindre forudsigeligt, og havde Anja og Viktor valgt at blive separeret eller skilt, kunne den måske have fået en ekstra stjerne, men efter de fem film, skal det selvfølgelig også ende sådan i musicalen – sådan er kærlighedslivet jo.

Kærlighed ved første hik er en fremragende musical som jeg  giver fem stjerner .

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr