Foto Copenhagen Wolves

Flere tilmelder sig Rugby

Af Tejs Ellesøe 13. august 2020

Der har været stor interesse for introaftener til Rugby, og der er stadig åbent for prøveaftener hvis man vil være med. 

I øjeblikket kører Copenhagen Wolves en kampagne med ”Intro til Rugby.” Det skete hver mandag i juli og hele august. På disse ugentlige introduktionsaftener til Rugby har der været afsat en træner specifikt til de nye.

Vi spurgte formanden for Copenhagen Wolves om deres aftener har været en succes indtil nu.

"Det har været en kæmpe succes og vi er super glade for de mange nye mennesker som er kommet til vores events, og heldigvis ser det ud til at næsten alle ønsker at blive og være en del af holdet. Det varmer altid at høre at folk føler sig velkommen, og at vi formår at skabe et miljø der er behageligt at lære en ny sport i. Der er heldigvis flere events hver mandag i august så vi håber den positive udvikling fortsætter, og at vi kan sige velkommen til mange flere", fortæller Jimmy Knud Christensen til XQ28.

Lige nu er der 38 spillere af alle køn, og XQ28 fangede to af de nye, for at høre hvorfor de havde valgt Rugby.

”Jeg valgte at komme til prøvetime fordi jeg før har spillet en smule rugby og syntes det var sjovt. Desuden er jeg tyk, og holdsport kan godt være meget ubehageligt når man føler sig for stor, men i rugby har man brug for alle kropstyper, og det er rart ikke at føle sig forkert.

Jeg valgte Copenhagen Wolves fordi jeg er lesbisk, og jeg føler mig generelt bedst tilpas blandt andre LGBTQ'ere, især når jeg skal performe. Der er allerede en ret stærk fællesskabsfølelse mellem os fordi vi er en del af det samme community, og det gør hele stemningen meget mere åben og afslappet, føler jeg”.

Zille - 33 år - København K.

”Denne gang fungerede facebook-algoritmen overraskende godt. Begivenheden "Intro til Rugby" (mandage, juli og august) dukkede op i mit feed, og det fangede straks min opmærksomhed. I enhver anden situation ville jeg være bange for bare at melde mig ind i en klub (måske fordi jeg altid blev valgt sidst i gymnastik i skolen.), men i dette tilfælde vidste jeg at jeg ikke ville være den eneste der missede afleveringer eller blev forvirret over taktikken. Som vores træner Joe sagde "vi er alle nødt til at starte et sted".

Hvad jeg fandt var et meget indbydende, accepterende og afslappet miljø. Jeg indså at ”Wolves” handler mere om mennesker end noget andet. Jeg er temmelig stolt over at være en del af holdet.

For mig er resultatet utroligt. Som en del af teamet har man chancen for at lære nye færdigheder, træne, have det sjovt, hænge ud med fantastiske mennesker og deltage i de sociale begivenheder. Vores Whatsapp-gruppe er meget aktiv, og vi interagerer konstant.

Holdet dedikerede en træner til begyndere så vi kunne lære det grundlæggende og få gode tips til hvordan man først og fremmest spiller sikkert. Hver person får sin egen tid og den nødvendige støtte når som helst det måtte være nødvendigt.

Helt fra jeg var barn har jeg ikke passet i den fastlagte sportsstruktur. Fodbold var normen, og hvis man ikke spillede det, var man udenfor. Jeg ville hellere spille volleyball eller høvdingebold med pigerne, men det var bare ikke tilladt. I sidste ende var min instinktive reaktion at prøve individuelle sportsgrene. Og kollektiv sport lærer en vigtige lektioner i kommunikation, strategisk planlægning, kropsbevidsthed, blandt andet.

Efter ikke at have trænet ordentligt i lang tid under karantænen kunne jeg mærke betydningen af
​​fysiske aktivet. Jeg følte at det at være med i Wolves var en god måde at udvikle mig selv og potentielt hjælpe teamet med at vokse”.    

Lucas - 31 – København, men født i Brasilien

Har du fået blod på tanden, og vil du prøve Rugby, så læs mere her


 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar