FotoDR

Dansk Melodi Grand Prix 2023 - endnu en genudsendelse 

Af Elvir Pelešević 21. januar 2023

Danmarks Radio løftede i går sløret for de 8 sange og artister, der skal kæmpe om at repræsentere Danmark i Eurovisionen, der finder sted i Liverpool i begyndelsen af maj. Med fare for at gentage mig selv og blive kaldt “mavesur og ubarmhjertig basher”, må jeg tilstå, at jeg heller ikke denne gang er imponeret over Danmarks Radios bud på sange, der i bedste fald kan sikre Danmark en plads i Eurovisionens finale. For sejren er helt udelukket - det tør jeg vædde på. 

Efter Danmark sidste år ikke formåede at kvalificere sig til Eurovisionens finale, udtalte den programansvarlige for Dansk Melodi Grand Prix hos Danmarks Radio, Erik Struve Hansen:

“Jeg synes, at vi i Dansk Melodi Grand Prix er meget tro mod, hvad lyden af Danmark er, og hvordan den danske musikscene er. Men vi skal selvfølgelig også tænke det ind i den store musikfest, som Eurovision er, og hvordan vi kan optimere det danske felt, så det både virker i en dansk kontekst, men forhåbentligt kan gøre sig bedre til Eurovision næste år. Det er noget, vi vil arbejde på nu.“

I går blev vi præsenteret for de 8 artister og sange, som Danmarks Radio, må man gå ud fra, mener vil klare sig godt både nationalt og internationalt. Efter at have lyttet til sangerne, er min umiddelbare reaktion: “Det er skuffende!” Igen har der vært alt for meget fokus på, hvad der kan begå sig i Danmark, og alt for lidt fokus på, hvad der rør sig på den internationale scene. Det ærgrer mig, at Danmarks Radio har spildt endnu et år på at skabe et middelmådigt produkt. 

Artisterne 
Hvis man skal sige noget mere overordnet om artisterne, består årets felt af mere eller mindre ukendte navne. Ukendte over for det brede publikum i hvert fald. Tillige er det iøjenfaldende, at Danmarks Radio i år har valgt at fokusere på det unge segment. Den yngste deltager er Reiley, med sine 20 år - 14 år yngre end Mickey Skeel, som er den ældste deltager. Ligeså iøjenfaldende er det, at der kun er to sange på dansk, der har fundet vejen til Dansk Melodi Grand Prix 2023. Måske i erkendelse af, at det med sproget trods alt ikke er så vigtigt, idet sidste års satsning på 5 dansksprogede sange endte med, at de var de 3 resterende engelsksprogede sange, der kom med i superfinalen. 

Sange
I forhold til det musikalske, er niveauet i år måske blevet en smule højere i forhold til det, Danmarks Radio har serveret os de seneste år. Men kun en lille smule. Lyden er blevet lidt mere moderne og poleret, men der mangler en større adspredelse i forhold til de musikstile, der er repræsenteret i årets finale, hvor der blevet plads til seks popsange, en rocksang og en visesang. Hovedproblemet med de udvalgte sange er stadigvæk, at de generelt mangler opfindsomhed, mod, nytænkning, det overraskende og det eksperimenterende eller i det mindste et omkvæd, der gør, at de internationale seere og lyttere husker sangen. I dansk sammenhæng er der muligvis to eller tre sange, der har potentiale til at blive afspillet mere end en gang på danske radiostationer, men i forhold til det internationale målestok skal man ikke forvente, at Danmark kommer til at spille en væsentlig rolle i Liverpool. 

Projekt 
Med udgangspunkt i et ganske forsigtigt og uinspireret sangudvalg i Dansk Melodi Grand Prix de seneste mange år, fristes man til at konkludere, at Danmarks Radio ikke har de helt store ambitioner i forhold til Eurovisionen. Danmarks Radio bruger tydeligvis Dansk Melodi Grand Prix som en platform til musikformidling, hvormed man på samme tid opfylder sine public service-forpligtelser og giver et større antal danske mindre kendte musikere mulighed for at komme ud til flere med deres musik. Derfor skal Melodi Grand Prix i sin nuværende form ses mere som en slags talentkonkurrence på linje med programmer som “X Factor” og “Danmark har talent”, hvor man ikke skaber mange popstjerner, men samler danskerne og skaber debat. Hvis Danmark igen skal gøre sig gældende i Eurovisionen kræver det større ambitioner inklusiv bedre sange, der ikke kun appelerer til danskerne, samt kendte og etablerede artister. Deler man ikke disse ambitioner, er det også fair nok - i så fald ville det være rart med en udmelding fra Danmark Radios side, så offentligheden mere realistisk kan forholde sig til projektet. 

Og lige til sidst ...
At man har en kritisk holdning til de sange, der deltager i Dansk Melodi Grand Prix er ikke ensbetydende med, at man er modstander af Dansk Melodi Grand Prix som konceptet. Nej! Jeg elsker Melodi Grand Prix, både i den nationale og den internationale udgave, men jeg skal have lov til udtrykke min mening, selv om den ikke falder i god jord hos dem som per defintion elsker alt ved Dansk Melodi Grand Prix. Jeg anerkender artisternes, sangskrivernes og andre involveredes tid, sved, tårer, som de ofrer med henblik på et skabe et godt produkt, men hvis jeg ikke synes om produktet, skal det også være en legitim holdning at have. Man kan sammenligne det med eksempelvis modeverdenen. Selv om Louis Vuitton er en af verdens førende brands, kan de stadigvæk lave nogen produkter, som ikke falder i min smag. Derfor skal Danmarks Radio passe på ikke at lukke sig om sig selv og betragte al kritik som had, brok eller bashing. Danmarks Radio leverer produkter til offentligheden, og skal derfor kunne tåle kritik, som selvfølgelig helst skal være konstruktiv. For kritikken kan være en kærkommen hjælp i forbindelse med at skabe et endnu bedre produkt. 

Tjek os ud

Blog

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar