FotoDR Screenprint

Direktørskifte i AIDS-fondet

Af Per Lundsgaard 4. januar 2021

Andreas Gylling Æbelø der gennem de sidste knap fire år har været direktør i AIDS-fondet, fratræder efter eget ønske. 

I et opslag på facebook fortæller Andreas Gylling Æbelø om sin beslutning om at fratræde som direktør i AIDS-Fondet. 

Andreas Gylling Æbelø er født i Holstebro og uddannet cand.mag. på Københavns Universitet i 2008. Før han blev ansat som direktør i AIDS-Fondet, var han spindoktor for handels- og udvilkingsminister Mogens Jensen fra 2014 til 2015. 

Andreas Gylling Æbelø takker i sit Facebook-opslag på AIDS-Fondets side de mange dygtige og engagerede mennesker han har mødt i sin tid som direktør i AIDS-Fondet. 

Han forklarer sit personlige sporskifte således:"Den har stået på fuldtid+, siden jeg satte punktum i specialet engang nede i 00'erne, og jeg har i en tid gået med tanken om en periode med et andet slags arbejdsliv. Nu skal det være. Min note-app bugner af tanker og ideer, så i første omgang giver jeg mig tid til fordybelse i det."

Han takker derefter med glæde og stolthed for alle de resultater man har opnået i fællesskab i AIDS-Fondet, mens han har været direktør.

Der er skabt politisk opbakning til indførelse af hiv-forebyggelsen PrEP i Danmark, og man ser nu for andet år i træk et fald i nye hiv-diagnoser efter flere års stagnation.

Der er sikret en catch-up ordning for HPV-vaccination for mennesker i særlig risiko for HPV-relaterede kræftformer.

Test- og rådgivningsklinikkerne Checkpoint er udvidet og udviklet med flere kommunale samarbejder, bredere målgrupper og nye tilbud, og de er samtidig det specialiserede og fordomsfri safe-space for dem der ikke går andre steder hen.

Man har råbt konstruktivt op om de problemer man ser, selvom det etablerede sundhedsvæsen ikke altid kan få øje på dem, samt skræddersyet tilbud til de meste marginaliserede.

Internationalt har man fået et partnerskabsprogram op at stå der skaber mærkbare resultater for nogle af de mest forfulgte grupper på det afrikanske kontinent.

Herhjemme har man opnået at få København med i et globalt netværk af kommuner og storbyer, kaldet Fast Track Cities, der forpligter sig til at udrydde HIV og AIDS.

Han takker efterfølgende i en video på siden de mange trofaste følgere som AIDS-Fondet har.

Hvem den nye direktør bliver, er endnu ikke oplyst.

 

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr