Gang i de jyske lårbasser

Der er ikke meget jysk hængerøv på scenen i Det Bruunske Pakhus i Fredericia hvor Teater Malmstrøm har hjemme - og dog var det ikke al undertøjet der sad lige stramt alle steder. Vi er nemlig til Burlesque-show, og det betyder jo vovet, pikant og erotisk, og kræver en yders raffineret elegance og koreografisk snilde og et glimt i øjet. Det sidste er der masser af på scenen - det kniper med resten.

Forestillingens titel er Time Machine - og vi skal tilsyneladende en tur helt tilbage til Adam og Eva - og så en tur op i gennem historien. Lad mig straks sige at jeg ikke fik slutningen med - jeg hoppede af i 80'erne da DSB gør det svært at komme hjem i orentlig tid fra Fredericia til København. 

Det var for mig meget svært at se hvor vi var henne i verdenshistorien - der stod godt nok et årstal på bagvæggen - men hvad der foregik på scenen var ofte svær at finde hoved og hale i. Musikvalget var heller ikke til megen hjælp. Det meste var et væld af popsange der intet havde med perioden eller situationen at gøre. Mening gav det f.eks. ikke da Bertolt Brechct og Kurt Weils Mack the Knife blev sunget live til et indslag fra angiveligt 1876 - sangen er fra 1928, Marilyn Monroes I wanne be loved by you - foregik i 1916 men er fra 50'erne- og Madonnas Hanky Panky var angiveligt kvindernes stemmeretsang i 1915? Jeg var forvirret! Mange numre skulle heller ikke mere end et tableau - men fortsatte alligevel uden nogen koregrafisk eller iscenemæssig retning. Koreografi og Iscenesættelse haltede generelt meget i denne forestilling, og det gjorde at udtrykket flere gange gik fra erotisk burlesque til billig stripperklub - og det kunne de medvirkende ikke være helt tjent med. 

Det er nemlig en herlig forsamling på scenen der uden nogen form for tilbageholdenhed eller blufærdighed kaster sig frygtløs ud i det ene nummer efter det andet - og tillige ofte med gode sangstemmer - det var livsbekræftende at se. Der er et utal af parykker og kostumer der giver hvert nummer sit eget udtryk, og man kan se at der er lagt masser af timer i begge dele. 

Det var en lang aften - men publikum blev varmet op i anden del hvor et potpourri fra 70'erne gjorde lykke. Er det værd at rejse efter - ikke rigtig, man kan håbe at man næste år får nogle mere professionelle øjne på forestillingen - hvis man vil løfte sig fra det lokale amatøragtige, men ellers er der jo heller ikke noget i vejen med at være det. Glæden smittede ihvertfald fra scene til sal.