FotoPixabay

Voldsomt drab på homoseksuel mand ryster Belgien

Af Elvir Pelešević 13. marts 2021

En date med en ung mand fik fatale konsekvenser for en 42-årig mand i den belgiske by Antwerpen. 

For lidt over en uge siden kørte 42-årige David Polfliet fra sit hjem i den flamske by Sinaai til byparken i Beveren, der ligger lidt uden for Antwerpen. Her havde han aftalt at mødes med en ung mand, som han kom i kontakt med via datingappen Grindr. 

Ifølge flere belgiske medier, blev David på mødestedet konfronteret af tre unge drenge, der overfaldt ham med slag og en kniv. De skulle bevidst have lokket ham i en fælde ved at oprette en falsk datingprofil, som de brugte til at arrangere et møde. Den belgiske anklagemyndighed har dog endnu ikke bekræftet mediernes oplysninger. I en erklæring skrev anklagemyndigheden, at den 42-årige har været udsat for ekstrem vold med døden til følge, og at man undersøger sagens omstændigheder.

I mandags blev tre drenge i alderen fra 16 til 17 år anholdt under mistanke af at stå bag drabet. Politiet kom selv på sporet af den ene, mens de to andre har meldt sig selv til politiet. De tre unge har alle flere domme på straffeattesten, blandt andet for hærværk og røveri. De sidder i øjeblikket varetægtsfængslet mens venter på at blive stillet for en dommer.

Pågældende sag er ikke den første af slagsen i det område, hvor drabet fandt sted. De seneste par uger har yderligere to homoseksuelle mænd været udsat for vold. Ifølge tv-stationen VRT blev de to mænd efter sigende også lokket i en fælde via en datingapp for homoseksuelle. Politiet er i gang med at undersøge, om der er en forbindelse mellem sagerne.

Drabet har sendt chokbølger i Belgien. Detaljerne omkring drabet har medført en storm af støtte og tilkendegivelser på sociale medier. Således, under hashtaggene #loveislove og #homohaat (homohad), deler brugere på Twitter billeder og opfordrer til forståelse og respekt for homoseksuelle. Den belgiske premierminister Alexander De Croo har også på Twitter udtrykt chok over "det ekstreme had mod homoseksuelle”, der fandt sted i Beveren, og tirsdag lagde han en video op med budskabet: “Der er ikke plads til had i vores land. Love wins.”

Den belgiske anklagemyndighed forventes at udtale sig i sagen, når de mistænkte har været for en dommer.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingemann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr
Smukke Gamle Scene var ramme om Operaakademiets koncert.

Operaakademiets koncert afspejler tingenes tilstand i den professionelle operaverden

Sangernes varierende niveau, sygdom og lejlighedsvist også instruktørens misgreb gjorde Operaakademiets konc...

8. apr
Der er masser af knald på 80'er farver og fest i Grand Prix musicalen Vi maler byen rød med Musicalteatret.

Grand Prix musical er stadig et hit

Musicalteatret har igen sat musicalen Vi maler byen rød op, og den er da også teatrets største succes gennem t...

7. apr